Beredskabet i Syd- og Sønderjylland

Som følge af stormflodskatastrofer i Holland (1953) og Nordtyskland (1962) blev der i begyndelsen af 1970’erne etableret et stormflodsberedskab for Vadehavsområdet.

Digerne langs Vadehavskysten beskytter lavtliggende områder mod oversvømmelse under stormflod. I tilfælde af brud på digerne vil de lave områder oversvømmes med risiko for tab af menneskeliv og dyr samt skader på bygninger m.m.

Stormflodsberedskabet er oprettet for at kunne varsle og eventuelt evakuere befolkningen i truende situationer. I beredskabet indgår, som det fremgår af nedenstående figur, en række institutioner med forskellige opgaver.

Kystdirektoratet's (KDI) stående beredskab består i månederne september til maj af tre personer og i resten af året af én person.

Den del af vadehavsområdet, som KDI's stormflodsberedskab dækker, er opdelt i 5 delområder med forskellige varslingskriterier, som er fastlagt bl.a. efter digernes styrke. Stormflodsberedskabet optrappes til forskellige beredskabsgrader. Beredskabsgraderne og de kriterier som ligger til grund for deres indførelse er følgende:

Internt beredskab
Når situationen for digerne forventes at kunne udvikle sig kritisk.

Almindeligt beredskab
Når en for digerne kritisk situation forventes at kunne opstå ca. 6 timer senere.

Forhøjet beredskab
Når en for digerne kritisk situation forventes at opstå ca. 4 timer senere.

Alarmberedskab
Når en for digerne kritisk situation forventes at kunne opstå ca. 2 timer senere, eller der meldes om brud på et dige.

Beredskabsgraderne indføres af KDI på baggrund af vandstandsprognoser beregnet af Danmarks Meteorologiske Institut. Beredskabsgraden meddeles til politiet.

Hovedindsatsen ved de forskellige beredskabsgrader er:
Internt beredskab: KDI bemander sin interne beredskabsorganisation.
Almindeligt beredskab: Nøglepersonerne i den samlede organisation indkaldes.
Forhøjet beredskab: Alle som indgår i beredskabsorganisationen indkaldes.
Alarmberedskab: Befolkningen i de truede områder evakueres.