Hvad er kystfodring

Sandressourcer anvendt til kystfodring er typisk indvundet på dybt vand, men kan også indvindes fra landsiden eller være nyttiggørelse af sediment fra eksempelvis oprensninger. Kontinuerlig fodring anbefales for at opnå optimal kystbeskyttelse. Kystfodring kan foregå som strandfodring, strandnær fodring eller revlefodring.

Strandfodring kan ske ved tilførsel fra landsiden eller pumpes fra havbunden helt ind på stranden via en rørledning. På stranden forlænges rørledningen med kortere rørstykker op til en km fra indpumpningslokaliteten. Strandfodring kan også ske med ral, hvor grovere sediment lægges ud på stranden. Ral er en mere stabil form for strandfodring, men stranden bliver dermed også grovere. Som udgangspunkt fodres et område med det naturligt forekommende sediment af hensyn til kystprofil udvikling samt flora og fauna.

Strandfodring kan med fordel anvendes på udsatte strande, hvor kysttilbagerykningen væsentlig eller klitrækken ikke er tilstrækkelig kystbeskyttelse, da strandfodring forstærker strandprofilet og reducerer risikoen for klit- og skrænterosion. Strandfodring kan ligeledes med stor fordel anvendes, hvor allerede eksisterende kystbeskyttelsesanlæg er etableret, da forudsætningen for disses virkning og stabilitet er, at der er sand på strækningen. 

Ved strandnær fodring bliver sandet pumpet i en kraftig stråle ud over skibets stævn. Dette bevirker et kystprofil, som tvinger bølgerne til at bryde længere ude, hvorved bølgeenergien ved kystlinjen mindskes, og erosionen reduceres. Strandnær fodring styrker kystprofilet tæt ved land. Strandnær fodring mindsker derved typisk erosion af selve stranden samt klitfoden og skrænten grundet udfladning og bredere kystprofil.

Ved revlefodring dumpes sand på allerede eksisterende revle eller ny etableres. En særlig split-sandpumper, som tillader skroget at dele sig i to, anvendes ved denne metode. En forstærkning af revlen bevirker bølgebrydning længere ude i kystprofilet, da revlen virker som undersøisk bølgebryder samt tilfører kystprofilet større mængder sediment. Revlefodring kan med fordel anvendes, hvor bølgeenergien tæt ved land ønskes reduceret. Nedsat bølgeenergi bevirker sediment aflejring, nedsat erosion og dermed reduceret kysttilbagerykning, standsning eller i visse tilfælde kystfremrykning.  

• Midlertidig forstyrrelse af biologiske isotoper