Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 8.00 - 14.00
Fredag: 8.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Hvad er kystfodring


Sidst opdateret: 27.6.11
Ved kystfodring tilføres stranden eller revlen typisk store mængder sand, ral eller lignede. Formålet med kystfodring er at kompensere for det tab af sediment, som bølgerne forårsager. Derved mindskes eller helt standses tilbagerykningen af en kyststrækning. Kystfodringssediment transporteres med tiden nedstrøms, hvorved andre strækninger beskyttes.

Sandet suges op fra havbunden af sandpumperen
Sandet suges op fra havbunden af sandpumperen
Sandressourcer anvendt til kystfodring er typisk indvundet på dybt vand, men kan også indvindes fra landsiden eller være nyttiggørelse af sediment fra eksempelvis oprensninger. Kontinuerlig fodring anbefales for at opnå optimal kystbeskyttelse. Kystfodring kan foregå som strandfodring, strandnær fodring eller revlefodring.

Strandfodring

Sandet pumpes gennem rørledningen sandpumperen ses i det fjerne
Sandet pumpes gennem rørledningen sandpumperen ses i det fjerne
Strandfodring kan ske ved tilførsel fra landsiden eller pumpes fra havbunden helt ind på stranden via en rørledning. På stranden forlænges rørledningen med kortere rørstykker op til en km fra indpumpningslokaliteten. Strandfodring kan også ske med ral, hvor grovere sediment lægges ud på stranden. Ral er en mere stabil form for strandfodring, men stranden bliver dermed også grovere. Som udgangspunkt fodres et område med det naturligt forekommende sediment af hensyn til kystprofil udvikling samt flora og fauna.

Strandfodring kan med fordel anvendes på udsatte strande, hvor kysttilbagerykningen væsentlig eller klitrækken ikke er tilstrækkelig kystbeskyttelse, da strandfodring forstærker strandprofilet og reducerer risikoen for klit- og skrænterosion. Strandfodring kan ligeledes med stor fordel anvendes, hvor allerede eksisterende kystbeskyttelsesanlæg er etableret, da forudsætningen for disses virkning og stabilitet er, at der er sand på strækningen. 
Principtegning af strandfodring
Principtegning af strandfodring

Strandnær fodring

Sandpumperen pumper sandet ud over stævnen - den såkaldte rainbow-metode
Sandpumperen pumper sandet ud over stævnen - den såkaldte rainbow-metode
Ved strandnær fodring bliver sandet pumpet i en kraftig stråle ud over skibets stævn. Dette bevirker et kystprofil, som tvinger bølgerne til at bryde længere ude, hvorved bølgeenergien ved kystlinjen mindskes, og erosionen reduceres. Strandnær fodring styrker kystprofilet tæt ved land. Strandnær fodring mindsker derved typisk erosion af selve stranden samt klitfoden og skrænten grundet udfladning og bredere kystprofil.
Principtegning af strandnær fodring, den såkaldte
Principtegning af strandnær fodring, den såkaldte "rainbow-metode"

Revlefodring

Sandsugeren set forfra mens den splitter. Bemærk, at man kan kigge ind i lastrummet gennem stævnen
Sandsugeren set forfra mens den splitter. Bemærk, at man kan kigge ind i lastrummet gennem stævnen
Ved revlefodring dumpes sand på allerede eksisterende revle eller ny etableres. En særlig split-sandpumper, som tillader skroget at dele sig i to, anvendes ved denne metode. En forstærkning af revlen bevirker bølgebrydning længere ude i kystprofilet, da revlen virker som undersøisk bølgebryder samt tilfører kystprofilet større mængder sediment. Revlefodring kan med fordel anvendes, hvor bølgeenergien tæt ved land ønskes reduceret. Nedsat bølgeenergi bevirker sediment aflejring, nedsat erosion og dermed reduceret kysttilbagerykning, standsning eller i visse tilfælde kystfremrykning.  
Principtegning af revlefodring
Principtegning af revlefodring

Fordele ved kystfodring

  • Reduktion af skrænterosion
  • Reducere eller bremse kysttilbagerykning
  • Kan initiere kystfremrykning
  • Forstærke kystprofil
  • Opbygning af strand
  • Bevarelse af strandens æstetiske værdi
  • Kan sikre og forbedre biologiske isotopers eksistens

Ulemper ved kystfodring

  • Midlertidig forstyrrelse af biologiske isotoper
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |  Fax +45 99 63 63 99  |  kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark