Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 8.00 - 14.00
Fredag: 8.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Minerydning Skallingen fase 3


Sidst opdateret: 8.7.10

Indledning

Skallingende - sydspidsen af Skallingen og området for minerydningens tredje og sidste fase.
Skallingende - sydspidsen af Skallingen og området for minerydningens tredje og sidste fase.
Kystdirektoratet udfører i øjeblikket minerydning af de sidste tyske minefelter i Danmark, der blev udlagt under 2. verdenskrig. Rydningen sker på baggrund af Danmarks tilslutning af Ottawa traktaten, der forbyder produktion og udlægning af antipersonelminer samt pålægger de tilsluttede lande at rydde samtlige nationale minefelter for antipersonelminer.

Arbejdet, der finder sted på Skallingen ved Blåvand, er inddelt i 3 faser. Arbejdet i fase 1 blev udført i 2006 af det Engelsk minerydningsfirma European Land Solution, mens fase 2 blev udført i 2007-2008 af det danske konsortium Minegruppen bestående af Per Aarsleff A/S og Damacon A/S.

Fase 1 og 2 områderne var placeret på Skallingens vestkyst. Fase 3 området vedrører områderne på Skallingende og vil påvirke Skallingens sydkyst samt de bagvedliggende klitter og marsk i et 120 hektar stort område.

Arbejdet vil blive udført af et dansk konsortium bestående af Damasec og J.Jensen A/S. Arbejdet påbegyndes omkring 1. juli 2010 og forventes færdiggjort ved udgangen af 2011.
Stockmine fundet på Skallingen under en tidligere fase af rydningen.
Stockmine fundet på Skallingen under en tidligere fase af rydningen.
Minefeltet er afspærret, og det er forbundet med livsfare at begive sig ind i området som følge af mulige detonationer af miner samt arbejde med tungt maskinelt udstyr. Kystdirektoratet beklager naturligvis de gener, som minerydningen på Skallingende forårsager.
Satelitfoto af Skallingen med rydningens faser samt markeringer af fund i de første to faser. Fase 3 er området markeret med rødt.
Satelitfoto af Skallingen med rydningens faser samt markeringer af fund i de første to faser. Fase 3 er området markeret med rødt.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |  Fax +45 99 63 63 99  |  kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark