|
Sidst opdateret: 30.9.11
|
|
Bygget: 1939 - 1948
Længde: 9.170 m
Bredde i bund: 60 m
Bredde i top: 13 m
Højde: 5,3 m v/Rømø og 6,3 m v/Jylland
|
Rømødæmningen forbinder Rømø med Jylland. Der er tre vigepladser langs dæmningen
|
Rømødæmningen med Jylland i baggrunden. På en sommerdag kører 10.000 biler over dæmningen
|
Før dæmningen blev bygget foregik al transport fra Rømø med båd
Dæmningen ejes af staten (Kystdirektoratet) og Sønderjyllands Amt. Staten er ansvarlig for skråningerne og amtet for vejen.
Før dæmningen blev bygget foregik al transport til og fra Rømø med båd. Ideen om en fast forbindelse mellem Rømø og Jylland går helt tilbage til 1860, men blev opgivet p.g.a. krigen i 1864. Loven om anlæg af en dæmning til Rømø blev vedtaget i 1939, og arbejdet kunne begynde allerede samme år.
Arbejdet var planlagt til at vare 4 år, men p.g.a. krigen i 1940-45 var dæmningen først færdig i december 1948. Dæmningen blev bygget af det danske entreprenørfirma Monberg & Thorsen
|
Jorden blev kørt ud med tipvogn
Jorden til dæmningen (over 2 mio. m³) blev med håndkraft gravet op på land i Astrup Banke og Rømø (nu Juvre Sø) og kørt ud med tipvogn.
Der var i 1940 - 41 ansat 400 mand i toholdsskift. Timelønnen var 142 øre og arbejdstiden var 8 timer fra mandag til lørdag
|
Rømø bliver landfast med Jylland den 6. november 1946
Rømø bliver landfast med Jylland den 6. november 1946. Den stærke tidevandsstrøm havde gjort renden 10 m dyb.
|
Skitse af dæmningens opbygning
|
|
Dæmningen er anlagt direkte på Vadehavets bund. Den er 9,17 km lang, 60 meter bred i bunden og 8 meter bred på toppen. Vejbanen blev i 1963 udvidet til 12 m p.g.a. forøget biltrafik.
Dæmningens skråninger hælder mellem 7o og 14o (anlæg 1:8 og 1:6). Ovenpå jorden blev lagt 50 cm klæg (ler) og derpå et lag græstørv. Tørven er med årene skyllet bort og erstattet med klæg. Der er på de mest udsatte steder anlagt fliser
|
Resterne af faskingårdene ses stadig ude i vadehavet foran dæmningen som lange rækker af træpæle.
Frem til 1992 blev det forsøgt at indvinde forland langs dæmningen som beskyttelse mod stormfloder. Det skete ved at bygge faskingårde. De tilbageholder "slik" (d.v.s. fine jordpartikler) i tidevandet og skaber dermed et kunstigt forland. Resterne af faskingårdene ses stadig ude i vadehavet foran dæmningen som lange rækker af træpæle.
|
Ved stormene i 1976, 1981 og orkanen i 1999 skyllede vandet ind over dæmningen.
Ved stormflod i Vadehavet kan vandstanden stige til over 5 m og medføre skader på dæmningen. Ved stormene i 1976, 1981 og orkanen i 1999 skyllede vandet ind over dæmningen og ødelagde store dele af vejbanen og skyllede jord væk fra skråningerne
|
Siden 1949 har Kystdirektoratet udført vedligeholdelse af dæmningens skråninger
Dæmningen var oprindelig projekteret til at være vedligeholdelsesfri, men det viste sig snart, at det var nødvendigt med løbende vedligeholdelse. Siden 1949 har Kystdirektoratet udført vedligeholdelse af dæmningens skråninger. Arbejdet består af indsamling af flodskarn og reparation af skader på græsskråninger og flisebelægning efter vinterens højvande.
|
|
|
