Rydning

På baggrund af minernes dybde og deres nuværende funktionalitet er fase 3 området inddelt i fem underområder. For de fem underområder tilknytter der sig en specifik risikovurdering og derfor varierede rydningsteknikker. Ved hjælp af denne inddeling er det lykkedes at opstille rydningskriterier, der tilgodeser miljøet mest mulig.

Minerydningen vil foregå ved, at gående personel gennemfører metaldetektion på marskoverfladen, og metalindikationer fra miner opgraves manuelt og bortsprænges. Herved påvirkes miljøet i den lave marsk minimalt.

Minerydningen vil foregå ved, at gående personel gennemfører metaldetektion på marskoverfladen, og alle metalindikationer opgraves manuelt og miner bortskaffes. På baggrund af det manuelle arbejde vil miljøet i den høje marsk påvirkes minimalt.

Minerydningen vil foregå ved at trække et søgeudstyr efter et køretøj og opgrave metalindikationer fra miner. Efter opgravning og bortskaffelse af miner vil stranden udjævnes til det oprindelige profil.

I perioden mellem 1945 og 2010 er et stykke af marsken blevet overlejret af klitter. I dette område er det nødvendigt at fjerne det ovenliggende sand, hvorefter et risikolag afgraves af pansrede gravemaskiner og sigtes. Efter sigtning og afgravning genopbygges klitten, så den fremstår med samme form som før arbejdet. Fundne miner bliver bortsprængt.

I perioden mellem 1945 og 2010 er minerne i dige/klit blevet begravet i varierende dybder - dog maksimalt 2 meter. Dige/klit stykket vil derfor blive opgravet af pansrede gravemaskiner og sigtet, og fundne miner vil blive bortsprængt.

Efter afgravning og sigtning genopbygges klitten, så den fremstår med samme form som før arbejdet. Det gamle vækstlag udspredes på toppen af den ryddede klit, hvorefter erfaringen viser, at vegetationen hurtigt reetableres.

Tekniske analyser har vist, at minerne i nogle områder ligger så dybt, at selv ikke moderne metaldetektion er i stand til at finde minerne. Derfor er det nødvendigt at afgrave og sigte disse områder.