Samfundsøkonomiske analyser

Fremtidige klimaændringer forudses, at medføre større pres på landets kyster med behov for forstærkning af eksisterende kystbeskyttelse samt nyanlæg af kystbeskyttelse på andre strækninger.
  Det forudses, at risikobegrebet i stadigt højere grad vil komme til at spille en rolle i dimensionering af kystbeskyttelsen samt beslutning om og prioritering af kystbeskyttelsesindsatsen.

Risikoen er et udtryk for værdien af de potentielle skader en given oversvømmelse vil kunne medføre, men tager samtidigt hensyn til sandsynligheden for, at en sådan oversvømmelse vil indtræffe.

Trafikministeriet har opstillet en manual for samfundsøkonomiske analyser, som angiver de overordnede retningslinjer. Kystdirektoratets rapport opstiller et praktisk værktøj for beregningen, bl.a. med angivelse af anvendelige skadesfunktioner på forskellige skadestyper afhængig af oversvømmelsens omfang.

Det planlægges at lovgive i 2009 om implementeringen af EU’s oversvømmelsesdirektiv. I rapporten er der givet forslag til, hvordan kravene til direktivet praktisk vil kunne opfyldes. Dog falder kravet om risikostyringsplaner uden for målsætningen for arbejdet med denne rapport.

Endelig er der foretaget et par case-studier for henholdsvis Løgstør By og Dalby Bugt som eksempler på metodernes anvendelighed.

Hele rapporten

Tilknyttet fil:    Samfundsøkonomisk analyse (358 Kb)

Case Dalby bugten

Tilknyttet fil:    Dalby bugt (3421 Kb)

Case Løgstør by

Tilknyttet fil:    Løgstør by (3274 Kb)

Fremtidige klimaændringer forudses, at medføre større pres på landets kyster med behov for forstærkning af eksisterende kystbeskyttelse samt nyanlæg af kystbeskyttelse på andre strækninger.

Det forudses, at risikobegrebet i stadigt højere grad vil komme til at spille en rolle i dimensionering af kystbeskyttelsen samt beslutning om og prioritering af kystbeskyttelsesindsatsen.
Risikoen er et udtryk for værdien af de potentielle skader en given oversvømmelse vil kunne medføre, men tager samtidigt hensyn til sandsynligheden for, at en sådan oversvømmelse vil indtræffe.

Transportministeriet har opstillet en manual for samfundsøkonomiske analyser, som angiver de overordnede retningslinjer. Kystdirektoratets rapport, se henvisning nederst, opstiller et praktisk værktøj for beregningen, bl.a. med angivelse af anvendelige skadesfunktioner på forskellige skadestyper afhængig af oversvømmelsens omfang.

Det planlægges at lovgive i 2009 om implementeringen af EU’s oversvømmelsesdirektiv. I rapporten er der givet forslag til hvordan kravene til direktivet praktisk vil kunne opfyldes. Dog falder kravet om risikostyringsplaner uden for målsætningen for arbejdet med denne rapport.

Endelig præsenteres resultater fra et case-studie fra Løgstør som eksempel på metodernes anvendelighed. Målgruppen for den samfundsøkonomiske analyse er offentlige bygherrer, her tænkes først og fremmest på kommunale myndigheder. Målgruppen for bestemmelserne vedrørende oversvømmelsesdirektivet er de kommunale beredskaber. En del af resultaterne herfra vil dog også med fordel kunne benyttes af bygherrer.

Den samfundsøkonomiske analyse anvendes til beslutning om, hvorvidt det er økonomisk fordelagtigt i at anlægge og vedligeholde et konkret kystbeskyttelsesanlæg. Sparede udgifter til oversvømmelsesskader, holdes op mod udgifter til anlæg og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen. Metoden finder ligeledes anvendelse ved beslutning om forstærkning af eksisterende anlæg.

Analysen sammenligner udgifter og indtægter af to scenarier for den fremtidige indsats. Det ene scenarie – kaldet projektscenariet – beskriver kystudviklingen under forudsætning af etablering af ny eller forstærkning af eksisterende kystbeskyttelse. Dette sammenholdes med basisscenariet, som beskriver forholdene under forudsætning af, at den nuværende indsats videreføres uændret. Indtægter og udgifter sammenholdes over en given tidshorisont. I projektscenariet består indtægter af sparede udgifter til udbedring af oversvømmelsesskader, medens udgifter er investering i etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen. I basisscenarier består udgiften hovedsageligt i omkostninger til retablering og udbedring af oversvømmelsesskader, men vil også indeholde udgifter til vedligeholdelse af eksisterende kystbeskyttelse.

Trafikministeriet har opstillet nogle retningslinjer for udarbejdelsen og fastlagt en række økonomiske parametre, som fortæller noget om projektets rentabilitet. For yderligere information henvises til manualen.

Bestemmelserne i EU’s oversvømmelsesdirektiv medvirker til belysning af oversvømmelsesfare og oversvømmelsesrisici og har i sidste ende til formål at udarbejde risikostyringsplaner i forbindelse med beredskabsindsatsen før, under og efter en oversvømmelse.

Direktivet er endnu ikke implementeret i dansk lovgivning. For alle oversvømmelsestruede områder skal der udarbejdes en række dokumenter nævnt nedenfor med årstal for afsluttet implementering.

1. Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen (december 2011)
2. Kort over faren for oversvømmelse (december 2013)
3. Kort over risikoen for oversvømmelse (december 2013)
4. Risikostyringsplaner (december 2015)

Punkt 1 er tænkt som en indledende øvelse, der skal understøtte en vurdering af, om det videre arbejde med direktivets bestemmelser vil være nødvendig. Ud fra historiske stormflodsforløb og kendskab til de fysiske forhold på stedet vurderes sandsynligheden for oversvømmelse og dennes geografiske udstrækning.

I punkt 2 bestemmes faren for oversvømmelse, som gradueres efter tre forskellige grader af sandsynlighed.

I punkt 3 udarbejdes risikokort, der giver et geografisk differentieret beskrivelse af risici i det oversvømmelsestruede område.

Arbejdet med de tre første punkter skal ses som en forudsætning for udarbejdelse af risikostyringsplaner (punkt 4). Indholdet, som handler om foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning af risikoen for oversvømmelse, vil naturligt ligge i kommunalt beredskabsregi.

Ved evaluering af fremtidig oversvømmelsesfare og risikovurdering bør klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelse så vidt muligt tages i betragtning

Dimensionering af kystbeskyttelse er traditionelt udført med udgangspunkt i et tilstræbt sikkerhedsniveau typisk udtrykt i form af en middeltidshændelse. I de senere år er man i stigende grad begyndt at arbejde med et risikobegreb, hvorved man ud fra en økonomisk og sikkerhedsmæssig synsvinkel vurderer, hvorvidt et givet område bør beskyttes, og dernæst afgør hvilket sikkerhedsniveau, det vil være mest hensigtsmæssig at anvende. Ydermere kan risikoen differentieres geografisk, hvilket åbner op for muligheden for differentierede kystbeskyttelsesmæssige tiltag.

Risikoen (R) er defineret som summen af en række bidrag, der hver især er produktet af konsekvens og tilhørende sandsynlighed. Konsekvenserne (Ei) er de oversvømmelsesskader et givet højvande kan beregnes at ville medføre. Sandsynligheden af højvandet P(hi) bestemmes ved hjælp af en højvandsstatistik for området.

R=∑Ei•P(hi)

Strengt taget indbefatter den endelig beregnede størrelse af risikoen alle konsekvenser af en oversvømmelse. Udover skader, som kan udtrykkes monetært (værdisættes i kroner), bør tab og skader, som kun vanskeligt kan udtrykkes monetært, f.eks. landskabsværdier og kulturarv, medtages. Højvandshændelserne, der er årsag til oversvømmelse i et reservoir, følger en fordelingsfunktion og der er knyttet en sandsynlighed til hver hændelse. Der er derfor implicit knyttet en sandsynlighed til den oversvømmelse og de skader, den enkelte hændelse forårsager.

Potentielle skader findes ved en sårbarhedsvurdering. Her benyttes i videst muligt omfang skadesfunktioner, som på statistisk grundlag fortæller om skadens størrelse afhængig af f.eks. maksimal vanddybde på stedet. De skader, som kun vanskeligt kan værdisættes, kan ved forskellige metoder klassificeres og indgår derved også i den endelige vurdering.

Som eksempel anvendes Løgstør By. Den centrale del af byen er lavtliggende og har gennem tiden været udsat for en del oversvømmelser. Byen er beskyttet af en skråningsbeskyttelse suppleret med en højvandsmur. Denne er senest forstærket i dette årti.

Oversvømmelsesfaren er illustreret nedenfor. En 100 års vandstand giver ikke overløb af højvandsmuren. Det er en vandstand svarende til en 1.000 års hændelse, som medfører de viste oversvømmelser.

Ved at kombinere skadesopgørelsen for forskellige middeltidshændelser og vægte dem med sandsynligheden for at de givne højvande indtræffer, kan risici beregnes i forud definerede kvadrater. På figuren nedenfor er dette præsenteret for situationen, som den er i dag. Det giver et differentieret geografisk billede af risici.

Med forventet havspejlsstigning grundet klimaændringer vil sikkerheden med tiden reduceres. I 2050 forudsættes højvandsmuren forhøjet og den eksisterende digebeskyttelse forlænget mod øst, således at den centrale del af byen er beskyttet til et givet sikkerhedsniveau. De samme kort, som vist ovenfor, kan udfærdiges for 2050 både umiddelbart før og efter forstærkning af højvandsbeskyttelsen. Nedenfor er kortene efter udførelsen af forstærkningen vist.

Der er ligeledes opstillet en samfundsøkonomisk analyse af investeringen, som foretages i 2050. Der ses over en 50-årig tidshorisont med hensyntagen til en given stigning af havspejlets niveau. Det medfører, at skadesomkostningerne stiger henover perioden.

Resultatet er en nettogevinst på 29,9 mio. kr udtrykt som nettonutidsværdi. Nettogevinsten for én offentlig investeret krone er 13 kr. Den interne rente er beregnet til 80 %, hvilket er højt, når den sammenlignes med ministeriets kalkulationsrente, som aktuelt er fastsat til 6 %.

For en mere udførlig beskrivelse henvises til Kystdirektoratets ”Manual for udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet” med eksemplificering på to udvalgte pilotstrækninger.

Referencer
Trafikministeriet, 2003 Trafikministeriet: ”Manual for samfundsøkonomisk analyse – anvendt metode og praksis på transportområdet”, juni 2003.

Kystdirektoratet, 2009 Manual for udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet, august 2009.